FAQ – komposterende og separerende toiletter

En separerende toilet adskiller desuden urin og afføring allerede under brug – væsker ender i en separat beholder eller ledes væk gennem et rør, mens den faste del ender i en beholder med komposterbart materiale. Takket være separationen er det tørt indeni, lugten er stærkt reduceret, og beholderen med fast affald skal tømmes sjældnere.

Ved korrekt brug er lugten minimal – det afgørende er: adskillelse af urin, tørt fyldmateriale (savsmuld, kokos, piller) og effektiv gravitations- eller mekanisk ventilation. De mest almindelige årsager til ubehagelige lugte er for lidt fyldmateriale, manglende ventilation og for sjælden tømning af beholderne.

Hyppigheden afhænger af antallet af brugere og kapaciteten, men i en typisk autocamper eller på en grund med 2-3 personer er det normalt efter et par dusin til et par hundrede brug. Urinbeholderen i separerende toiletter tømmes normalt hver 1-3 dag.

Oftest bruges savsmuld, flis, kokosfibre eller færdige kompostblandinger – det er vigtigt, at materialet er tørt, absorberende og binder lugten godt. Efter hvert toiletbesøg dækkes det friske affald med et tyndt lag materiale.

Efter modningsperioden (normalt flere måneder i en separat kompostbeholder) opnås et stabiliseret materiale, der kan bruges under træer, prydbuske eller ikke-spiselige planter. Det anbefales ikke at bruge sådan kompost direkte på grøntsagsbede eller til dyrkning af salat og urter.

I de fleste systemer kan man smide almindeligt, uparfumeret papir i, som sammen med affaldet nedbrydes i beholderen.

Ja, mange modeller er specielt designet til autocamper, varevogne og små rum – de har kompakte dimensioner, lav vægt og er nemme at montere. Det er en god idé at tjekke de nøjagtige dimensioner inden køb.

Selve separationsmekanismerne fungerer også i frost, men komposteringsmaterialet og affaldet kan fryse, hvilket forsinker nedbrydningsprocessen. Om vinteren anbefales det at isolere rummet godt, forkorte tiden mellem tømninger og sørge for, at ventilationsrør og urinledninger er frie.

På mange kolonihavearealer er tørtoiletter et accepteret alternativ til septiktanke, forudsat at de opfylder de sanitære krav og ikke forurener jorden eller vandet. Det er altid en god idé at tjekke de specifikke regler for det pågældende kolonihaveareal og de lokale regler vedrørende afstand til arealets grænser, brønde og bygninger.

Selve udskiftningen af sanitetsudstyret kræver normalt ikke tilladelse, men en separat toiletkabine eller et lille bygning på grunden kan være underlagt anmeldelse eller bestemte afstande fra grænserne. I praksis er det en god idé at konsultere ROD’s bestyrelse eller kommunen, især hvis du planlægger en ny bygning eller en ændring af afløbsmetoden.

Anskaffelsesomkostningerne er højere end for et simpelt turisttoilet, men i drift sparer du på vand, tømning af septiktank og kemikalier til kassetter. De faste udgifter består hovedsageligt af fyldmateriale.

Teknisk set er det muligt, men det kræver et godt designet ventilationssystem, nem adgang til beholderne og konsekvent vedligeholdelse. I mange tilfælde vælges komposteringstoiletter dog som løsning til sommerhuse, hytter eller som ekstra off-grid-toiletter.